Eventyret begyndte, da et par af vore venner rejste til Zambia for Mellemfolkeligt samvirke. Hanne arbejdede på et børnehjem, og Mogens deltog i et biavlerprojekt. De måtte besøges. Kunne det lade sig gøre at kombinere det med en toptur til Kilimanjaro? Var der for langt imellem? Var der transportmuligheder? Var 4 uger nok? O.s.v.
Planlægningen begyndte i januar 1999 med et besøg hos Nordisk Korthandel i Studiestræde i København, hvor vi fandt: “Kilimanjaro Map and guide”.
Alle ruter til toppen beskrevet bagpå kortet, og adresser på flere guide og trekking bureauer.
Vejle Rejser: Snak om rejserute m.v. Turen gik med K.L.M. fra København 6:50 og ankomst i Kilimanjaro 20:10, med et skift i Amsterdam.
Hjemrejse: Lusaka 13:35 ankomst til København næste dag kl. 9:10, med skift i Nairobi og Amsterdam.
Rejsen mellem Tanzania og Zambia kunne Vejle Rejser hjælpe os med oplysninger om, men reservere billetter til os hjemmefra var ikke muligt. De oplyste os om, at der gik en bus fra Kilimanjaro til Dar es Salaam (ca. 6oo km.), og derfra et tog til Serenje i Zambia, det tog 40 timer. Billetterne til toget kunne først købes, når vi var på stedet, og der var ikke transport hver dag.
Vi tog chancen, det lykkedes at få det hele til at passe sammen og få billetter.
Vejle Rejser gav os og adresse på en dansker, der sikkert kunne hjælpe os omkring turen til toppen af Kilimanjaro. Det kunne han; vi mailede sammen, og det viste sig, at det var den danske konsul i Tansania som også havde et rejsebureau.
(Geert Lassen Holm – Scan Tan Tours ltd. P.O. Box 2611 Arusha Tanzania – Tel,. (oo255) *57 8170, 6691,4133 – Fax(00255) *57 8170, 4133, 6375 – E-mail: scantan@cybernet.co.tz)
De var behjælpelige med at hente os i lufthavnen, skaffe hotelværelse i Arusha 2 nætter, og skaffe en guide til Kilimanjaro nationalpark, ligesom de hjalp os med at skaffe busbilletter til Dar es Salaaam. Dertil en kontakt, der hjalp os med hotel og togbilletter, en uvurderlig hjælp, og alt fungerede perfekt.
Adresse på Guidefirmaet: The African Walkings Co. Tina Boving(Dansk gift med engelske John) – African-walking@habari.co.tz eller Africwalk@aol.com
Vi blev hentet i Kilimanjaros lufthavn, og blev kørt til hotel L’Oasis, i afrikas sorte nat. Et rart sted hvor vi fik en “hytte” med bad. Temperaturen var ca. 25 og luftfugtigheden høj.
Næste dag mødtes vi med Gerd og en repræsentant fra guidefirmaet, drøftede opturen, hvad vi havde prøvet før, madønsker, og hvornår vi ville blive afhentet næste dag. Resten af dagen var vi turister i Arusha, oplevede bylivet og markedet med masser af frugt og en masse fremmedartede fugle i byens træer.
Dagen efter var der afgang kl. 8 og efter 2 timers kørsel i regnvejr nåedes indgangen til nationalparken. Her var vores 2 guider og 4 portere som tog vore rygsække og bar mad og brændsel og kl.11 var alt klart, og vi begyndte vandringen ad Marango Route (også kaldet turistruten), fra 1800 meters højde i roligt tempo og tørvejr, hvilket heldigvis holdt resten af vores ferie.
Kilimanjaro højeste punkt Uhuro Peak er 5895m. Vi var 6 døgn om turen, 4 op og 2 ned med en overliggerdag i 3720m., for at blive akklimatiserede, hvilket skulle forøge ens chancer for at nå toppen. Der er fine vandrestier helt til toppen, der hele tiden bliver holdt ved lige, alt bliver båret op, intet må tages eller efterlades i nationalparken.
Det er ikke nogen teknisk vanskelig rute ( som f.eks. Mont Blanc). Det går jævnt opad – sine steder næsten vandret – og først de sidste 1000 m. stiger det virkeligt, hvilket især føles p.g.a. den tynde luft. Man kommer på en hård prøve, så tidligere erfaring fra bjergvandring, og en godt kondition, vil være en fordel. Hvordan højden påvirker én ved man først, når man er ude i det, gå ydmygt til værks, det er en stor vulkan.
Vi steg ca. 1000 m pr dag, og i lejrene var der fine små hytter med plads til 4 personer i hvert rum, vi havde dem nu for os selv, da den egentlige højsæson endnu ikke var startet.
Vi gik gennem alle klimazsonerne 1. dag i regnskov tæt og meget stille, vi så aber, blue monkies, som fik lidt af vores frokost, de kendte vist de normale spisesteder. Det var 20 grader med høj luftfugtigheden. Overnatning i Mandara Hut (2727 m), aftentur til Maundi krateret med et vue gennem skydækket ind over Kenya. Vi så sort/hvide langhalede aber, som sjældent kommer på jorden.
2. dagen tyndede skoven ud og det gik jævnt opad i 4 timer over et hedeagtigt landskab til Horumbo Hut (3720m), her var masser af hvidnakkede ravne, der gerne modtog sandkage. Her var en del mennesker, da både opadgående og nedadgående trafikkanter overnatter her. Vi kunne også se turens mål – det så da ikke så slemt ud. Her fik vi også de første topberetninger, eller mangel på samme, men ordet var, slowly, slowly, helt enig, det kom nu af sig selv.
3. dag sol fra en skyfri himmel, men der blæste en kraftig kølig vind, vi gik i 3½ time mod Kibo Hut (4703 m) i et fuldstændigt goldt landskab, med store vidder og udsigt til et skydække nede i 3000 m. Vi var 7 på hytten og med kun 7-8 grader inden døre, blev alt tøj taget i brug. Her tankede vi godt op, megen væske skulle forebygge højdesyge, vi var dog fortsat næsten upåvirkede af højden, men der mangle jo stadig over 1000 m. Vi prøvede at få nogle timers søvn, det lykkedes nu ikke, spændingen var vist for stor. Efter en portion varm suppe, startede vi ved 1-tiden med pandelamper på, i Afrikas absolut sorte nat, vejret var klart og vindstille, masser af stjerner, som synes meget tættere på en sædvanligt, månen var dog gået ned. Det gik meget, meget langsomt stejlt opad til Gillmann Point på kraterranden (5685m) som nåedes ved 5-tiden. Det stadig mørkt. En lille velfortjent pause, så vejrtrækning og puls kunne falde lidt til ro, hovedpine blev vi skånet for. Derefter videre i sne langs kraterranden til selve toppen Uhuru Peak (5896m) netop som solen stod op 6:30. Et imponerende syn , hele sliddet værd, himmelen farves rød 380 grader rundt, udsyn til skydække i 3000 m højde, men det var meget langt nede. Krateret var enormt stort og fyldt med sne og til den anden side en stor gletcher med en lodret væg beklædt med istapper. Vi nød det korte syn af solopgangen, det går så stærkt på disse breddegrader. På toppen frøs det 15 grader, så klæd dig godt på, også vanter, mine var ikke gode nok, du kan heller ikke gå dig til varmen på opturen, fordi det går langsomt. Et godt råd, hav ekstra batterier til pandelampe og fotoapparat inde på maven, p.g.a. kulden, ærgeligt hvis topbillederne mangler. Af de 7 der den nat gik samme vej op som os nåede de 4 toppen. Derefter gik det raskt nedad, vi hilste den øgede iltmængde velkommen, og fik det hurtigt bedre og bedre. Efter et par timers hvil på Kibo Hut nåede vi ned til Horumbo Hut ca. 14:30. Sejren blev fejret med et par Kilimanjaro Premiun Lager Beer. Næste dag gik det hurtigt ned gennem regnskoven, var ved porten kl. 14. og modtog her de velfortjente certifikater. En kolossal oplevelse vi nødigt ville have undværet.