Med Africas tours til Victoria Falls – Chobe – Kwando – Okavango deltaet de sidste 14. dage af januar 2018.
8 deltagere drog på fotosafari med Lars Faursholt, det skulle have været Helle Olsen, så 4 deltagere havde valgt at melde fra.
Vi havde en meget vel tilrettelagt og oplevelsesrig tur. Vi gik langs det smukke Viktoria Falls, der viste sig i det smukkeste vejr, og en kort helikopter tur gav overblikket.
På sejlturen på Chobefloden krydsede vi 3 landgrænser, Zimbabwe, Botswana og Namibia, inden vi endte på Chobe Savanna Lodge, på en ø i floden. Vi var i et område hvor der var enormt mange elefanter i meget store flokke, så dem i alle aldre, legende, støvbadende, tage brusebade og krydse floder med snorklen i vejret, selv en albinoelefant. Der var ligeledes mange fugle, især oplevede vi mange flodørne, snød lidt, købte nogle fisk af en fisker vi mødte. Ørnene opdagede de udkastede fisk øjeblikkeligt, og fangede dem i først nedslag, flot, flot.
Fra de 2 sidste camps, Lagoon Camp i kanten af Okavango deltaget, og Kwara Camp midt i Okavango deltaet, vekslede vores ture mellem safaribåde og safaribiler en god kombination.
Vi havde forventet at Okavango deltaget havde været oversvømmet på denne tid af året, men det er har ikke regnet som vanligt de sidste år, så det var ret tørt, vi kunne køre off road over alt. Vi kørte også fast i det tørre løse sand en enkelt gang, da vi var på jagt efter en løve. Der var dog floderne og smukke søer, hvor der var mange fugle og dyrene kunne få vand. Af fugle så vi bl. a. hammerhoved og ikke mindst skyggehejrens måde at fange fisk på. Vi fik mange løver, Vi fulgte hannerne på deres jagt efter hunnerne, hvor de med jævne mellemrum satte sig ned og brølede, tit meget tæt på safaribilen.
Vi fik en hel speciel oplevelse med en leopard, der havde taget et nyfødt rørbukkekid, ikke for at spise den, men for at adoptere den, den blev båret i nakkeskindet, den klagede noget, det har den jo ikke nakkeskind til, men den var nu klonet på leoparden og fulgte den lige i hælene. Alt imens kaldte rørbukke forældre fortvivlet på deres kid, hele vores følelses register kom i brug.
Vildhunden er efterhånden ret sjælden, men her oplevede vi 2 kobler tæt på, og oplevede deres samarbejde på vej til jagt.
En øreræv fik vi også, (den hører nu til hundefamilien)
Vi fik også geparder, bøfler, mange flodheste, men næsehorn var der ikke i området.
Turen kan anbefales.