Nu synes vi tiden var kommet til at se på fugle og dyr på Galapagos, alle naturudsendelserne i TV havde også skærpet interessen. Her mente vi det bedste ville være at tage på en arrangeret tur, hvilket vi bestemt heller ikke fortrød, det levede helt op til forventningerne. Galapagos er en enorm oplevelse, der er et utroligt rigt dyre- og fugleliv, der vist ikke ses andre steder. Da alt har været fredet i 50 år er dyrene ikke bange for mennesker, så man kommer meget, meget tæt på, ja man skal have øjnene med sig for ikke at træde på dem. Et eldorado for en dyreglad fotograf.
Vi nåede frem til at bruge MarcoPolo, der på det tidspunkt havde flest dage på Galapagos. De havde en uge i Ecuador, i hovedstad og i højlandet inden besøget på Galapagos. Ecuador kendte vi ikke meget til, men tænkte vi måtte se nærmere på landet. Vi kan desværre ikke spansk, så vi valgte blot at blive 14 dage efter MarcoPolo’s tur og bo fast 2 forskellige steder i højlandet.
ECUADOR
Er Sydamerikas mindste land, dog knapt 5 gange så stort som Danmark. Der er 13 mill. indbyggere bestående af sorte, indianere, hvide og mestizer (blandet hvid og indianer), langt de fleste er katolikker. Ecuador har været en demokratisk republik siden 1976, men er politisk ustabil. Økonomien har været baseret på kakao, bananer, rejer, grøntsager og i 1967 fandt Texaco olie i Amazonas. Alligevel var der stadig ikke penge til at få levestandarden op. I 90’serne gik det ned af bakke for landet, som gik bankerot. Der var flere årsager til dette. En naturkatastrofe som El. Niño og 2 vulkanudbrud næsten samtidig, faldende oliepriser, og bankerne kollapsede.
Landet blev hjulpet af Verdensbanken og USA, og valutaen blev Amerikanske dollars. En vestlig uddannet ecuadoriansk økonom Correa blev præsident og landet er kraftigt på vej op. Correa har 65 procent af befolkningen bag sig. Der er gjort mange sociale tiltag bedre skoler og uddannelse, og øget eksport. De rige er naturligvis utilfredse med at stige kraftigt i skat, så der var et mindre kup 3. uger før vi ankom, det blev dog hurtigt nedkæmpet. De tjener nu mest på olie, eksport af roser til Rusland og Asien, og den sidste store indtægtskilde er turisme især på Galapagos. Landskabsmæssigt er landet delt op i 3 områder: det frugtbare lavland ud til Stillehavet, Amazonas, og Andeshøjlandet bestående af en lang række vulkaner. Hovedstaden Quito med 3 mill. indbyggere ligger i en dal i højlandet omgivet af 7 markante vulkaner. I 1999 eksploderede Pichincha, ingen kom noget til, men vulkanen afleverede 5 cm. aske over hele byen.
Ecuador har en af verdens højeste diversitet af fugle og planter. Af fugle er der omkring 1600 arter heraf mange endemiske. Både fastlandet og Galapagos må være et eldorado for ornitologer .
I den første uge med MarcoPolo var vi inde i Antisana og Cotopaxi nationalparkerne. Antisana er en gletsjerdækket vulkan på 5705 m. og Cotopaxi er ligeledes gletsjerklædt og 5875 m. en af verdens højeste aktive vulkaner, sidste udbrud var i 1966. Vi besøgte Otavalo med landets berømte markeder både med mad, dyr og indiansk kunsthåndværk. Alt sammen noget vi så nærmere på efter den officielle tur.
Vores tur på egen hånd
Vi holder meget af bjerge og boede i 3750 m. Tambopaxi, det eneste logi inde i Cotopaxi nationalparken, lige ved foden af vulkanen, der rejser sig fra en enorm højslette. Det var et dejligt sted, søde mennesker, der dog kun talte spansk, ikke luksus, men man kan købe alle måltider her. Vi havde nu selv så meget med, at vi kunne klare frokosten og være ude hele dagen, men en madpakke havde de sikkert gerne smurt. Her vandrede vi i 6 dage i både sol og regn ja sågar hagl og torden, det var regntid, og uvejret startede som oftest omkring kl. 15, så vi gik tidligt for at kunne være hjemme inden uvejret begyndte, det lykkedes ikke altid.
Selvom det var en enorm højslette, fik vi meget varierede ture, langs vandløb og også op i højderne og ud til smukke lavvandede søer med et rigt fugleliv Vi så andesmåger, spidsænder, andesviben, forskellige ryler, høge m. fl. Selv i 4000 meters højde er der kolibrier. Sletten blev brugt af farmerne til deres kvæg og heste, dejligt at se dyr, der kunne udfolde sig på så megen plads. Lørdag eftermiddag var der udendørs gudstjeneste, hvor indianerne fra hele omegnen kom til hest, et pragtfuldt farverigt skue, som dog druknede noget i troperegnen, så deres fine tøj måtte dækkes af regnslag.
Det andet sted lå i bjergene,blandt indianske farmere, med en smuk have, fin udsigt og meget billigt. Værterne var en engelsk pige gift med en indiansk mand, utroligt søde mennesker. Det lå 350 meter over Otavalo og hed Hostel La Luna. Man kan se billeder af stedet via hostelbookers, her havde vi lavet en reservation, som dog ikke var nået frem til La Luna.
Fra vandrehjemmet kunne vi gå ned til Otavalo og se på det farverige marked. Vejen derned gik gennem det indianske farmerområde, med høns, ænder tøjrede grise, kalkuner og ind imellem nogle højtrystede arrige hunde, vandrestokken var nogle gange fin at have i baghånden. Befolkningen var smilende og venlige og tiggeri var i et meget beskedent omfang. Ca. 10 km. fra vandrehjemmet var der også en redningsstation for tilskadekomne ugler og rovfugle, den var oprette af private. Rigtigt spændende at se rovfuglene så tæt på. Alle fugle, der kunne klare det, blev sat ud i naturen igen.
Fra vandrehjemmet var der også mulighed for at gå længere op i de øde bjerg områder, til bl.a. Lagunas de Mojanda, en meget smuk vulkansø, fra en af toppene var der en fantastisk udsigt til mange toppe i gyldenbrune farver.
Vi er rigtigt glade for, at vi havde de 14 dage på egen hånd. Ecuador er et spændende land, og det gik godt trods vores manglende spanskkundskab. Alle var imødekommende, venlige og hjælpsomme. Transport var billigt, de offentlige busser kostede 1 dollar pr. times kørsel. Taxa var ligeledes billigt, og en given strækning kostede samme beløb hos alle taxaerne og var ikke til forhandling, rigtigt rart. Det var i hver fald sådan vi oplevede det, det kan måske være anderledes andre steder i landet.