Fakta om Indien. Landet er på størrelse med Europa. Det er siden 1949 en demokratisk forbundsrepublik bestående af 28 selvstyrende delstater og 7 unionsterritorier. Præsidenten hedder Abdul Kalam fra 2002 og premierministeren. Manmoham Singh fra 2004. Ca. 1,1 milliard indbyggere med svagt faldende tendens, der er 82 % er Hinduer 12 % Islamister, 2,3 % kristne1,9 % sikher og 0,8 %, buddhister. Hovedsprogene er hindi og engelsk. Der er ca. 45 % voksne analfabeter og forventet levealder er 63 år for mænd 0g 66 år for kvinder
Turen var arrangeret af Hannibal Tour, der har kontakt med den Indiske hjælpeorganisation ”IDEX”, der prøver at bruge folks kvalifikationer i 3 ugers hjælpearbejde, jeg arbejdede på en sygeplejeklinik, andre var lærere og underviste i skolen, andre var i børnehaver og en underviste i brugen af computere. Vi var 12 i alt, 2 fra Tyskland, 3 fra England 1 fra Sverige og resten fra Danmark, de andre danskere var udsendt af Mellem Folkelig Samvirke, de havde været på 4 dages højskole først, og var noget bedre orienteret end jeg, men programmet var helt det samme.
- – 6. november
Kørte hjemmefra kl. 4.45 og John og jeg tog afsked for de næste 4 uger. Var med British Airways over London til Delhi, hvor jeg ankom med en halv times forsinkelse mandag den 6. kl. 2 nat, der var heldigvis en medarbejder fra Idex at tage imod og Maik fra London var også med maskinen, så vi blev kørt gennem Delhis natstille gader til Hotel Surya. Kl. 6 morgen bankede Heidi fra Tyskland på, og efter nogle timers søvn spist vi morgenmad på den 30 grader varme terrasse sammen med danskerne der var ankommet kl.7. Jeg var nu glad for der var nogle danskere, så det helle ikke altid skulle foregå på engelsk. Dette viste jeg ikke noget om før afrejsen. Margrete en dansk gymnasielærer havde sin 7årige søn med, det klarede han fint Det var søde berejste mennesker alle sammen, og vi havde 4 meget spændende uger sammen.
Vi lejede en taxa og var rund at se seværdigheder i Delhi, og ikke mindst alle menneskene og den enorme trafik med nye og gamle, store og små biler, tuk-tuk, små taxaer med knallert motor-richaws- okse og muldyrtrukne vogne, og ikke mindst de løsgående hellige køer og aber i andre byer desuden kameler og elefanter. For os at se var der ingen færdselsregler, der var dog lyskurve som ikke blev respekteret hver gang, men ingen skældte ud på hinanden. Forureningen svare til ca. 40 cigaretter om dagen, noget af en oplevelse
Qutab Minar Complex: Indiens ældste moske og minaret påbegyndt år 1190 og fuldført omkring år 137o bygget i røde sandsten og øverst af marmor og sandsten, i minareten er der indgraveret citater fra koranen. Her så vi for første gang Indiens mest almindelige solsortelignende fugl kaldet myra, grønne parakitter og jordegern. Regeringsbygningen hvor bavianerne sprang rundt på taget. India Gate den store triumfbue til minde om de faldne soldater i 1. verdenskrig. nåede også Mahatma Gandhis grav. Gandhi blev myrdet i 1948.
Tirsdag den 7. november. Afgang kl. 9 i 2 biler til Agra en lang tur, 2 timers kørsel i Delhis mylder før vi var ude i åbent land og kl. 16.30 i solnedgangens skær nåede vi Taj Mahal et gravmægle bygget af Shah Jahantil til ære for sin ynglingshustru Arjumand Banu Begum der døde i barselsseng i 1630. Bygningen er helt symmetrisk bygget i marmor med indlagte halvædelstene i utrolige mønstre, vi besøgte et værksted der arbejde med den teknik der bruges til at indlægge disse halvædelstene, smukke arbejder. Overnattede i Agra.
Onsdag den 8. november. Afgang kl. 10 til den røde by Jaipur hovedstaden i ørkenstaten Rajassthan. Vi kørte gennem mange små landsbyer og afhøstede marker med mulighed for at høste 2-3 gange om året Her var det kamelerne der blev brugt til trækdyr. vi nåede Idex kontor kl.16.15, hvor vi blev budt velkommen og fik en kort orientering af Idunn en islandsk studerende der skulle være der et ½ år. Herefter blev vi kørt til vores værtsfamilier, hvor vi boede de næste 3 døgn. Familien var fra braminkasten den højeste kaste i Indien, moderen var skoleinspektør på en stor skole, og faderen var politiofficer, de havde en søn på 7 år og en datter på 13 år og boede i at meget stort hus af marmor. Mormor boede der også, men hun var til flere bryllupper i Sydindien, det var bryllupsmåned. Med dem drøftede vi Indiske forhold og fordeling af goder, de fortalte at der blev satset på mellemklassen som var i kraftig stigning, hvilket gradvis ville hjælpe på fattigdommen, og alt undervisning var gratis, og de håbede på at kunne sætte fødselsraten ned, så de så positivt på udviklingen.
Onsdag den 8. november til den 11. november i Jaipur. Ud i mylderet i byen med 3 mil. Indbyggere til bydelen Amber for at se paladset fra omkring 1100 tallet. Slottet er omgivet af 2 ringmure, den ydre ligger ude i bjergene og er forfalden den ligner meget den kinesiske mur. Den indre ringmur omgiver selve slottet, med templer, audienssale, kongelige sale, gemakker og haveanlæg. Det er røde sandsten og sale med marmor og spejlmosaikker indlagt i kalk og alabast. Det var forfaldent, men de restaurerede på livet løs. Her brugte de elefanter som vi også fik en ridetur på. Vi var på markedet for at købe stof til 2 sæt arbejdstøj, som en skrædder syede i indisk facon dagen efter, så vi blev fine. Pris ca. 180 kr. for det hele.
Kursus. På Idex kontor blev vi undervisning af Idex leder Ninad Sharma, en stor personlighed. Hun fortalte, om Indiske forhold, politik kastesystemet, hinduisme, og prøvede at lære os lidt hindi. Religionen har ikke skabt kastesystemet det opstod ca. 2000 år før kristi, det blev afskaffet ved lov i 1948, men har været umuligt at afskaffe i den virkelige verden. Du er født i en kaste og vil altid tilhøre denne kaste, men teoretisk har alle lige muligheder. Det engelske var klart og tydeligt, mange indere kunne være svære at forstå.
Afrejse og søndag den 12. november. Lørdag 15.30 tog vi med et udmærket nattog fra Jaipur til Chakkar i provinsen Punjab, med ankomst søndag morgen kl. 7, herfra var der 4 timers kørsel til vores camp Sungal i provinsen Himachal Pradesh. I Sungal blev vi modtaget af de dygtige Idex guider med et rødt mærke i panden og et gult og rødt uldarmbånd. Her fik en dejlig frokost og om eftermiddagen kørte vi til den nærmeste by Palampur 7 km. derfra. De viste os markedet, posthus, netcafe m.m. Det var dejligt at komme fra forureningen og 30-35 grader op i frisk og køligere luft med udsigt til Himalaya 5-6000 meters sneklædte toppe. Jeg skulle dele værelse med Kristina den svenske pige på alder med mig. Kristina ville helst snakke engelsk, så det passede mig fint, da jeg jo var kommet for at lære mere engelsk. Vi havde 3 gode uger sammen.
Mandag den 13. november. Var rundt med guider/tolke for at se de steder vi havde mulighed for at arbejde så som skoler og børnehaver. Sygeplejeklinikken var lukket, de var rundt at poliovac. det bliver gjort på de samme dage i hele Indien. Vi var 2 der gerne ville være der. I institutionerne sad børnene på slidte tæpper på cementgulvet ude eller inde afhængig af vejret, inden døre var det ikke tilladt at have sko på. Alle i børnehaverne havde små spande med, og fik kogte ris med hjem. Det var kønne glade børn, der synes det var spændende at få besøg, og de voksne modtog os med glæde.
Det var en varm dag, så vores nye lette tøj, passede fint. Om eftermiddagen gik Heidi og jeg en tur op forbi day care centeret og videre til floden, det er jo tørtid, så der var ikke meget vand i. Undervejs hilste alle venligt på hindi ”namaste” og børnene havde jo set os og fulgte os glade.
Campen. Et stort hus med dobbeltværelser og dør ud til haven, en stor græsplæne, der blev klippet af naboens køer. Det lå frit og i rolige omgivelser på landet, med en formidabel udsigt til Himalayas sneklædte tinder. På værelserne var der pedaltoilet og koldt vand. Ude på gangen var der en hane med varmt vand om morgenen, men intet brusebad. Det var 20-25 grader når solen skinnede, men når den gik ned ca. kl.17 blev det koldere og koldere om aftenen efterhånden som tiden gik, nogle aftener var der kun 12 – 15 grader. I spisestuen ovenpå var der naturlig ventilation, pænt mellemrum mellem væg og tag. Vi havde alle varmt tøj med og sengetæpperne kunne bruges til sjaler, så vi hyggede os alligevel på madrasserne i opholdafdelingen, hvor der også var fjernsyn. Men om dagen var der herligt på taget.
Workshop. Nogle eftermiddage underviste vores guider os i hindi, indisk madlavning og hvordan vi folder en sari af 6 meter stof. Vi startede dagen kl. 7 før det blev lyst, med 1 times yoga med
Dibak, ikke nogen dårlig start på dagen.
Arbejdet på klinikken og befolkningen. Tirsdag mødte vi op på klinikken sammen med tolken Sonja, en utrolig sød og dygtig ung inder. Her traf vi sygepl. Santosh og hjælper Bimla, 2 humørfyldte Indere. Vi skulle forsætte poliovac. rundt hos familierne i området. Det blev en utrolig spændende dag vor vi blev inviteret ind mange steder, og også kom til en 9årig fødselsdag, han var netop ved at ofre rosenblade ved familien lille alter, og der var stor fødselsdagskage som drengen skar for på samme måde som vi skærer bryllupskage. Vi blev budt på chai og kage. Chai er deres specielle sorte te, kogt med mælk sukker og kardemomme, lækkert og opkvikkende.
Det er en offentlig sygeplejeklinik der dækker 2500 mennesker og har åben fra kl. 9 til ca. 13, alt er gratis, men skal folk indlægges er medicin og lægehjælp gratis, men mad og seng skal betales, hvilket var umuligt for mange i dette område. Det er små landbrugere der dyrker til eget forbrug og har nogle få køer til at levere mælk, ikke til kød da alle er vegetarianere. Nogle få havde geder, får og høns. Alle markerne lå på terrasser og blev pløjet med oksetrukne plove, der blev ført af mænd, det øvrige arbejde så ud til at blive udført af kvinder. Der var mulighed for at tjene lidt ekstra i de store teplantager og i rismarker. De fleste kunne lige netop klare sig, men heller ikke mere. De fleste var små af vækst og vejede ikke så meget, rigtig mange havde blodmangel. Deres kost bestod mest af polerede ris og grøntsager, der var ikke tilstrækkeligt og det kneb med variation. Nu gik det mod vinter, og temperaturen faldt kraftigt når solen forsvandt, og der var ikke varme i husene, de tændte bål udenfor, hvor de også lavede mad, og brugte gødning til brændsel. Mange både børn og voksne kom med dårlig hals og lungebetændelse, ligesom maveinfektioner var alt for udbredt, hygiejnen kunne være bedre. Slidgigt var også almindelig p.g.a. det hårde markarbejde. Mange ældre havde tandproblemer, de havde aldrig børstet tænder, hvilket alle unge gjorde nu. Det var også almindeligt at tykke bath i weekenderne, det ætsede fortænderne væk. Mange ældre havde astma og cancer p.g.a. et stort cigaretforbrug Mange kom også og klagede over klø, årsagen var fnat, vedkommende fik creme, men hvad med resten af familien? Dertil kom de mange gravide, men også mange bad om råd omkring svangerskabsforebyggelse, hvilket deres religion ikke forbød. Der skal megen vejledning til da de fleste i området er analfabeter, men i dag går alle børnene i skole. Desværre er lærernes status ikke høj, og undervisningen kunne nok være bedre.
En af de sidste dage på klinikken besøgte vi en nyfødt vi havde set kvinden højgravid i klinikken, drengen var sund og rask og amningen var kommet godt i gang. Jeg gav nogle penge og Santosh forklarede der også skulle være en mønt der først skulle cirkles om barnets hoved og så om både mor og barn, og derefter gives den lille i hånden, det betyder lykke. Det var spændende og lærerigt at arbejde på klinikken, befolkningen synes også det var spændende og blev der gerne lidt længere, der var heller ikke noget med at komme ind en af gangen, alle hørte på alles problemer.
Vandreture i området. Om eftermiddagen var der mulighed for at vandre i de landlige omgivelser og nogle stykker af os kom også til vejrs op i pinjeskoven og her mødte vi fåre og gedehyrderne og så der blev udvundet harpiks af træerne. Ligesom vi fik nogle flotte udsigter, og så de hvidryggede gribbe. Vi havde en arbejdsfri dag, hvor Dibak vores yogalærer tog os en heldagstur i bjergene op til en yogamand der levede en eneboertilværelse, han var Dibak store forbillede. Her var kæmpe rhododendronbuske, sikke et syn når de blomstre, men der var en masse tagetes der blomstrede, og solcelleanlæg var der også. Her nød vi vores medbragte frokost og fik serveret chai, nogle nåede en top, hvor vi atter mødte hyrder, en smuk og dejlig dag. En eftermiddag gik vi 7 km. ud til et tibetansk kloster det lå fredeligt og smukt, vi fik foretræde for abbeden, der var 9. reinkarnation her. Der var 300 munke i alt den yngste var 3år. Mange eftermiddagsture gik ud i landområdet, hvor alle var meget venlige og tit inviterede os på chai.
!7.-18.-19. november. Her valgte vi at tage til Mclord Ganj som ligger lidt ovenfor Daramsala i 1800 meters højde Dalai Lamas kloster og by, det lå kun 2 timers kørsel fra Sungal. Vi så hans bolig, der var godt bevogtet, klosteret og templet med alle bedemøllerne og alle de tibetanske munke i røde kutter. Der var også et lille museum her viste de en film om Kinesernes invasion af Tibet i 1950 og tibetanernes flugt til Nepal og Indien barskt og lærerigt. I den lille by var der en speciel stemning, smalle gader med butikker med indisk kasmirsk og tibetansk kunsthåndværk, og masser af små restauranter. Det er også en by hvor der kommer mange turister fra hele verden, der var også en del gamle hippier I byen kunne du også få kursus i religion, yoga, meditation og meget mere. Dermed var der også mange tiggere, gamle leprapatienter, mødre med sultne børn som trak os med til en forretning for at få mælkepulver og ris, og det lykkedes heldigvis også nogle gange. Her var tiggende hellige mænd, som inderne kaldte de rigtige tiggere. Vi gik lidt op i bjergene til et mindre tibetansk kloster, en smuk tur i pinjeskoven med flotte udsigter til 6000 meter bjerge i strålende sol. Et smukt vandfald i bjergene nåede vi også. Langs floden var det store vaskedag og hyggedag. i byen var der rigtig mange bavianerne og lidt oppe i bjergene så vi de store sorthovede grå aber i voldsom aktivitet, de var kommet længere ned for vinteren om sommeren lever de højt oppe i bjergene. Vi boede på hotel Tibet, på værelset stod der ”husk at luk vinduerne, så aberne ikke kommer ind”.
24.-25.-26. november. Vi besøgte Amritsar 7 timers kørsel fra Sungal. Kørte kl. 14 og passerede mange små landsbyer og store områder med risdyrkning om vinteren og hvede om sommeren. Vi spiste på en afskyelig, kold, beskidt og stinkende restaurant, maden smagte godt, og vi blev ikke syge, utroligt. Indkvartering på et rart guesthouse, her var behageligt varmt, vi var kommet i lavlandet. Amritsar er sikhernes hovedby med det gyldne tempel. Bygningen af det gyldne tempel begyndte i 1577 og ligger midt i en dam, at bade her svarer til en pilgrimsrejse til hinduernes 68 hellige steder. Dammen er omgivet af et 8 meter bredt fortov i poleret marmor med smukke mønstre. En 62 meter lang marmor bro er som regel fyldt med pilgrimme, templet er i 3 etager og taget er som på alle sikhtempler let lotusformet. Taget og dele af væggene er dækket af 100 kg. guld og mormoren dekoreret med halvædelstene. Fra 4 morgen til 23 aften læses der op fra den hellige
bog Adi Granth, der indeholder 3500 hymner. Vi besøgte templet kl. seks om morgenen, (efter at have afleveret skoene, vasket fødderne og dækket håret med et tørklæde) for at se solen stå op over templet, og se det spejle sig i dammen. Meget imponerende, jeg tror vi var de eneste udlændinge bland rigtig mange tubanbærende sikher, vi samlede opløb, alle ville gerne vide hvor vi kom fra og forholdene i vores lande. Herefter gik vi til Memoryparken for at se mindestøtten for de faldne under ”Operation Blue Star”, i 1980 demonstrerede en gruppe bevæbnede oprørere for et frit og uafhængigt Punjab, og Indira Ghandi sende de militære styrker ind med kampvogne og tunge våben. 4 måneder efter blev Indira Ghandi selv dræbt af sine 2 sikkerhedsvagter som var sikher. I 1987 var der igen demonstrationer og Rajiv Gandhi iværksatte ”Operation Black Thunder” der endte på fredelig vis.
Nu er der heldigvis fredeligt i Punjab. Om eftermiddagen var vi rundt i Amritsar, (1,1 mil. Indbyggere) byen bar ikke præg af at ligge i Indiens rigeste provins, der er mange tiggere, enormt forurenet, støjende og trafikeret. Om aftenen var ude ved den Pakistanske grænse 30 km. fra Amritsar for at se flaget blive taget ned, det trak mange mennesker hver eneste dag. Det var med forråbere, folk hylede og skreg, det var militaristisk og virkede meget nationalistisk, det foregik fuldstændig på samme måde på begge sider af grænsen, der fik jeg virkelig fornemmelsen af hvordan mennesker kan komme i bevægelse, en underlig oplevelse.
Afsked med Sungal. Vi spiste en dejlig frokost sammen med alle dem vi havde arbejdet sammen med, og gaver og hilsner blev udvekslet, og halvdelen tog nattoget til Delhi fredag og resten lørdag, vi havde så søndag til rundtur i byen, vi var i gamle Delhi og vi besøgte det røde Ford som både er et palads og en fæstning fra1648 af mogullerne, det minder meget om paladset i Jajpur.. kl. 24 blev Heidi og jeg kørt til lufthavnen, og jeg ankom til København mandag middag, hvor
John modtog mig. Det var nu også godt at komme hjem igen.